Hunde findes i flere racer, end du kan forestille dig. Hvis du har besluttet dig for at få en hund, er der derfor ikke noget at sige til, at du har en smule svært ved at finde ud af, hvilken race du skal vælge. Heldigvis er der mere end én god grund til, at du allerede nu kan beslutte dig for den hunderace, som flere og flere danskere allerede er begyndt at føje til deres husholdninger. Læs om engelsk bulldog nedenfor. 

Oprindelse 

Som navnet antyder, havde den engelske bulldog sin oprindelse i Storbritannien. Racen har eksisteret i århundreder, og visse kilder fra 1200-tallet viser, at den engelske bulldog engang blandt andet blev brugt til at jage tyre, bjørne og andre hunde. Indtil hundekampe blev forbudt i 1835 var racen en udpræget kamphund. I dag er den engelske bulldog nogenlunde tilpasset det moderne samfund og populær blandt kæledyrsejere verden over. 

Levealder 

Den engelske bulldog bliver typisk mellem otte og 10 år gammel, og dermed er den blandt de hunderacer, der lever et godt og relativt langt liv. Hundens levetid afhænger i høj grad af dig, og derfor er det vigtigt, at du som kæledyrsejer hurtigt bliver fortrolig med hundens behov, personlighed og grundlæggende karaktertræk. 

Personlighed og karaktertræk 

Alle hunde forskellige. Men når du får dig en engelsk bulldog, er der visse ting, du med sikkerhed kan forvente dig af din firbenede ven. 
Som andre bulldogs har den engelske bulldog en kort snude, en bred brystkasse og korte ben. Racen er dertil ofte karakteriseret ved et på én gang stædigt, charmerende og følsomt temperament. 

Stædighed 

Den engelske bulldogs stædighed kommer oftest til udtryk i forbindelse med for eksempel hundetræning. Det kræver omsorg og tålmodighed at have en engelsk bulldog, men du vil med garanti opleve, at hunden er det hele værd. 

Charme 

Med sin charme og sit søde, omsorgsfulde væsen er den engelske bulldog helt oplagt som familiehund. Racen elsker at socialisere, og særligt egner den sig til hjem, der omfatter børn. 

Følsomhed 

Selvom den engelske bulldog oprindeligt blev avlet som kamphund, har den et udpræget følsomt sind. Når du omgås en engelsk bulldog, er det vigtigt, at du for eksempel ikke råber eller hundser for meget med den. Den engelske bulldog kan sagtens lære at opføre sig, som den skal, men kun hvis du tilgår den med venlighed og masser af kærlighed. 

Livet med den engelske bulldog 

Som alle andre hunde har den engelske brug for en moderat mængde motion hver eneste dag. Men den er langt fra blandt de mest aktive hunderacer. Den engelske bulldog elsker at dovne derhjemme med poterne i vejret, og når den ikke leger eller træner med familiens menneskelige medlemmer, er den fuldt ud tilfreds i sit eget selskab. 
 Livet med denne race er fyldt med glæde og hygge. Stop kæledyrsjagten i dag og få dig fluks en engelsk bulldog.